Skolevægring
Der kan være mange årsager til, at et barn eller ung mærker ubehag i forbindelse med at komme i skole eller påbegynde uddannelse. Nogle børn og unge har endda længere perioder, hvor de ikke har været i skole. Min erfaring er at der ofte er problemer med enten socialangst symptomer eller lavt selvværd. Nogle gange ligger der desværre en mobbehistorie bag. Hos yngre børn kan der også være separationsangst fra mor eller far på spil.
Når man forsøger at undgå ubehaget ved at komme i skole, så opstår der ofte en ond cirkel, hvor den unge eller barnet ikke får nye erfaringer, og bliver fastholdt i negative tanker om, hvor galt det kan gå og tanker om ikke at kunne klare det.
Undervejs i terapien vil vi sammen udforske din historie og se på årsager til ubehag i forbindelse med skolegang eller uddannelse.